Tidlig klassisk tid

Denne tid blev indvarslet af afslutningen på perserkrigene. Ca. i 480/479 f.Kr.

I overgangen fra den arkaiske tid til den tidlige klassiske tid, begyndte man at eksperimentere med skulpturerne. Dette gjorde man ved at forsøge at gøre skulpturerne mere naturalistiske.

I forhold til arakisk tid, udvikledes skulpturerne ved, at der var større dynamik og asymmetri i kropsgengivelsen. Man ændrede den måde skulpturen stod på. Dette gjorde man for at opnå en mere naturlig stilling, og den arkaiske stivhed blev afløst af en mere dynamisk positur. Posituren gennemgik således en udvikling hen mod dét vi i højklassisk tid kalder for kontrapost - en mere naturlig og afslappet positur at se på. Dette er dog ikke den eneste stilling, og man ser også tit, at skulpturerne står i frontal stilling med kroppen, mens hovedet er i profil.
Udover disse forandringer i det kropslige udtryk, sker der også en udvikling i ansigtsudtrykket; det arkaiske smil forsvinder og bliver afløst af et udtryksløst, neutralt ansigtsudtryk. Dette fortolkes som en gengivelse af den ideelle indre ro og harmoni, som den klassiske periode forsøgte at udtrykke.
Skulpturerne virker ofte inadvendte og den tidligt klassiske krops- og ansigtsgengivelse bliver også benævnt som den strenge stil; tyngde i hageparti og øjenlåg og muskulaturen i skulpturens torso afspejler ikke den bevægelse, som skulpturen prøver at udtrykke.
Til sidst er der også tit tale om noget der kaldes 'det prægnante øjeblik', hvilket er et udtryk for øjeblikket lige før eller lige efter en handling udføres/er blevet udført.

Til en kort opsummering og hurtige stikord til identifikation af tidligt klassiske skulpturer, skal man altså lede efter følgende træk:

• Større dynamik og assymmetri i kropsgengivelsen
• Naturlig stilling, dynamisk positur
• Frontal krop med hoved i profil
• Positur der ligner kontrapost, men bliver først rigtig gennemført i højklassisk tid
• En mere naturlig og afslappet positur at se på
• Det arkaiske smil forsvinder
• Udtryksløst, neutralt ansigtsudtryk
• Den strenge stil; tyngde i hageparti og øjenlåg, muskulatur i torso afspejler ikke bevægelsen
• Det prægnante øjeblik

I det følgende vil der ses to skulpturer fra forskellige vinkler, samt en analyse af disse:

http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/rom/museer/massimo/diskoskastere/diskoskastere.htm 

Skulpturen ovenover er Diskokasteren, der er fra omkring 450 f.Kr. Den er ca. 1,55 m høj og en romersk kopi af en græsk bronzeoriginal af Myron, som idag er lavet af marmor. Diskokasteren står på Nationalmuseet i Palazzo Massimo i Rom.

Skulpturen er præget af ophøjet ro, selvom at den er midt i en bevægelse. Dette ses også ved, at ansigtet er indadvendt og udtryksløst.

Skulpturen er til forskel fra arkaisk tid naturalistisk og dynamisk. Kropsproportionerne er ens og den har ikke en frontalstilling. Ligeledes er der asymmetri i kropsgengivelsen. Hvilket bl.a. ses ved at skulpturen støtter sig til et ben, mens resten af vægten hviler på det andet.

Skulpturen er præget af den 'strenge stil' og figurens torso afspejler ikke dens bevægelse, men afspejler i stedet en neutral krop. Til sidst har vi dette her prægnante øjeblik, som figuren også udtrykker.

http://oldtidskundskab.wikidot.com/tidlig-klassisk-skulptur

Ovenstående er en skulptur af Zeus eller Poseidon. Ligesom diskoskasteren er skulpturen præget af ophøjet ro. Dette understøttes af det udtryksløse- og indadvendte ansigt.

Kropsstillingen er dynamisk og naturalistisk. Dette ses ved at benene står spredte, armene er placeret sådan at de gengiver en bevægelse og hovedet er drejet til bevægelsen. Dette afspejler også asymmetrien i kroppen. Skulpturen bærer desuden præg af den strenge stil. Torso afspejler en neutral krop, som ikke er midt i en bevægelse.