Højklassisk tid

Den højklassiske tid har fået sit navn efter, at den ligger mellem den tidlige og den sene klassiske tid. Ikke desto mindre er den højde- og kulminationsproduktet for en blomstringsperiode. Dette var en periode i årene mellem perserkrigenes slutning (479 f.Kr.) og den peloponnesiske krig (431-404 f.Kr.), og den højklassiske tid er altså i årene 450-400 f.Kr.

Inden for kunsten og arkitekturen var der Athens Akropolis, der var højdepunkterne. Dette var skabt af arkitekterne Iktínos, Kallikrátes og Mnesíkles, billedhuggeren Fidias og ikke mindst skulptøren Polyklét. Fidas lavede også skulpturer, og hans skulpturarbejde inkarnerer den højklassiske skulpturs kendetegn. Disse figurers ansigter er præget af en ophøjet ro, og skal give udtryk for det afbalancerede, smukke og gode menneske - det var nemlig idealet. Dette kaldes også lokagatia, som betyder 'smuk-og-godhed'. Skulpturernes kroppe har længe været hen mod en udvikling mod et naturalistisk udseende, hvilket blev perfektioneret i denne periode. Derudover blev dynamikken udforsket yderligere, og disse to faktorer, dynamik og naturalisme, ses også i kvindernes klædedragt; folderigdommen og foldernes dybde tager til. En særlig teknik at skildre stoffet på er ved det man kalder våddraperi; fordi klæderne klæber sig til kroppen, som var de drivvåde, kan man vise en påklædt kvinde samtidig med, at man viser kroppen frem - næsten som om hun var nøgen. Til sidste er der kendetegnet kontrapost.

Kontrapost er en positur. Den er en central markør for overgangen fra arkaisk tid til klassisk tid - herunder særligt højklassisk tid, hvor den var helt fuldendt! Udviklingen begyndte allerede i tidlig klassisk tid, men står skarpest i den højklassiske tid. Kontrapost betyder i sig selv 'modstillet', hvilket referer til standposituren. Her hviler skulpturens vægt på det ene ben, og det andet bruges som støtte. Herved skubbes hoften, hvilket medfører at standbenets side ligger højere end støttebenets. Dette resulterer i, at skulpturens torso, bliver forkortet i den ene side (standbenets) og forlænget i det modsatte side - alt dette for at holde balancen! På denne måde forekommer skulpturen naturlig og afslappet at se på.

Til en hurtig opsummering og kendetegn ved den højklassiske periode, kan man kigge efter følgende:

• Forholdsvis små munde
• Forholdsvis store øjne
• En ubrudt profil fra øjenbryn til næse
• Uopmærksomme udtryk
• Uredt hår - det er nu begyndt at blæse!
• Kontrapost
• Ophøjet ro
• Det afbalancerede, smukke og gode menneske = idealet, lokagatia ('smuk-og-godhed')
• Det naturalistiske udseende perfektioneres
• Dynamik 
• Naturalisme
• Kvindernes klædedragt; folderigdommen og foldernes dybde tager til
• Våddraperi; næsten nøgen og påklædt kvinde på én og samme tid

I det følgende ses to skulpturanalyser af figurer fra den højklassiske tid:

Den første skulptur er Spydbæreren, som er 2,12 m høj. Skulpturen er fra omkring 450-440 f.Kr. og er en kopi af græsk bronzeoriginal, idag lavet i marmor. Spydbæreren er højklassisk, da der er en række stiltræk, som er kendt herfra. Det ses, at vægten er på det forresten ben. Denne vægtfordeling gør, at hoften synes højere på det bærende ben, og torsoen i denne side bliver derved også forkortet. Figuren står derved i kontrapost, idet skulder og hofter står forskudt af hinanden og danner to modsatrettede linjer. Denne bevægelse kan også beskrives som et blødt omvendt S, og bevægelsen forplantes altså i hele kroppen - en modsætning til, hvad der kunne ses i tidlig klassisk tid, hvor skulpturens bevægelse ikke passede med hele kroppens muskulatur.
Figuren har desuden de såkaldte atlethofter og generelt markerede muskler, der med deres relativt dybe udformninger kaster skygger på figuren. Figuren er generelt realistisk, herunder kroppens proportioner, øjne der sidder ca. midt i hovedet, og benenes længde i forhold til torso. Ansigtsudtrykket opfylder også det udtryksløse, tomme blik. Øjnene er store og munden er forholdsvis lille, og ikke mindst er profilen ubrudt fra øjenbryn til næse.

Den anden skulptur er Amazone, som er et mytisk folk, og ca. fra 440-430 f.Kr. Igen er der tale om en kopi af en græsk bronzeoriginal. Denne er romersk og lavet af marmor, og står idag på Metropolitan Museum of Art i New York.
Amazone er også fra højklassisk tid, hvilket ses på de store øjne med (tunge) øjenlåg, og en mulig ubrudt profil fra øjenbryn til næse (dette kan dog være svært at se). Skulpturen er desuden i bevægelse, men står ikke i kontrapost, da linjen som hofterne danner og linjen som skuldrene danner er tilnærmelsesvis parallelle.Vægtfordelingen er dog forskudt således, at den er på det ene ben, og bevægelsen forplantes derved i hele kroppen.
Kroppens proportioner er desuden naturlige, men dog ikke særlig kvindelige; muskulaturen er markeret og mandlige ansigtstræk, herunder et kraftigt hageparti. Tøjet har mange dybe detaljer og smyger sig tæt ind til kroppen, så kroppens proportioner stadig træder tydeligt frem - det såkaldte "wetlook". Det er dog atypisk, at hun har blottet brystet, men dette skyldes at hun ikke var græker, men en barbar. Dette gjorde det derved acceptabelt at fremstille hende på en mindre respektfuld måde, end hvis det var en græker selv. Til sidst kan man sige, at der er lidt olympisk ophøjethed over hende.